Navnet
er Jes Holtsø.
En
charmerende drengerøv, som med et glimt i øjet og et smil,
de færreste kan modstå,
for længst har skrevet sig ind i de danske filmhjerter.
Med langt hår, midterskilning og kuglerunde briller
stod han i rollen som Børge altid klar,
når Olsen Bandens spidsfindige planer krævede en ekstra hånd.
På samme vis, som han få år senere lagde ansigt til flyttemand
Olsens søn William i Huset på Christianshavn.
Nu er han tilbage.
Charmen er ikke blevet mindre med årene
og med et glimt i øjet og hjertet på rette sted,
er han klar til at levere et solidt repertoire af blues, rock og soul.
Med en smittende musikalsk kærlighed, entusiasme og en gnist der rækker
ud over scenekanten, er han godt hjulpet på vej af Morten, som med
en unik kreativitet og udadvendthed forstår at give selv den mest
erfarne lytter nyt stof til øregangen.
Sammen står Jes Holtsø og kapelmester Morten Wittrock for en inspirerende,
nærværende og medrivende musikalitet, som leder tankerne hen på den
bedste indenfor blues, rock og soul, som får enhver til at glemme
både tid og rum.
Det er en konstellation, der skal opleves - og det er musik, du kan
mærke.